Risum Skole blev grundlagt i 1946. Den var en af de hjemstavnsskoler, der dukkede op i Nordfrisland efter anden verdenskrig som resultat af et dansk/frisisk samarbejde (andre var Nibøl og Stedesand). Dette kom til at præge skolens liv fremover. Efter grundlæggernes vilje skulle den have tre grundlæggende mål.
Hjemstavnens sproglige/kulturelle værdier skulle fremhæves og formidles til børn og forældre. Vinduet til norden, til Danmark, skulle åbnes igen. Først og fremmest ved at lære børn og voksne det danske sprog. Og ‚last but not least‘ skulle det også være en skole for børnene.
Frisisk sprog og kultur har altid, ved siden af det danske, været et bærende element i skolens nu efterhånden 50’årige liv. Undervisningen i sproget fandt sted under de mest forskellige former. I de første 10 ‚vilde‘ år blev der vel undervist sådan som det bedst kunne passe. Man havde den fordel, at alle børn kunne forstå frisisk og næsten alle kunne tale det.
 |
 |
I 1956 blev Marie Tångeberg skoleleder. Hun satte frisiskundervisningen i faste rammer og brugte sproget i videst muligt omfang i alle undervisningssituationer. Ikke nok med det, fem år senere startede hun den første frisiske modersmålsskole, der tålte sammenligningen med institutioner af samme slags hos andre etnisk/kulturelle minoriteter i Europa. Den blev stiltiende tolereret af både Skoleforeningen og ‚Kultusministerium‘ i Kiel.
I de første skoleår brugte hun udelukkende frisisk som undervisningssprog og lod så dansk og tysk komme til som fag i 3. og 4. klasse. Dette eksperiment afsluttede hun i begyndelsen af 70’erne. Der var hovedsagligt to grunde til det. Færre og færre børn talte frisisk hjemmefra, en tendens der først nu synes at ændre sig, og de videreførende skolers krav om danskkundskaber forlangte mere danskundervisning i grundskolen. Man havde endnu ingen børnehave i Risum.
Men en tredje grund var sikkert også, at Marie simpelthen var forud for sin tid med sit forsøg og hverken fra dansk eller tysk side fandt rigtig forståelse for det. Heller ikke hos friserne fik hun den nødvendige opbakning. De var stadigvæk vildt forviklet i grænsekampen. Og det var vel også med til at stoppe et så modigt og vovet fremstød til fordel for et lille sprog.
Men der blev stadigvæk undervist frisisk nogle timer om ugen ved siden af de to sproglige hovedfag dansk og tysk og sproget anvendtes på lige fod med de to andre i skolehverdagen. I 1977 dukkede faget frisisk for første gang op i timefordelingsplanen. Efter forældrenes ønske blev det så i 1985 obligatorisk som undervisningsfag ved Risum Skole. Det undervises to timer om ugen fra 3. til 9. klasse.
Situationen i dag er en genspejling og et produkt af vores relativ lange og omskiftelige fortid, der alligevel er præget af en enestående kontinuitet. De ovennævnte grundlæggende mål har i videste omfang endnu deres gyldighed ved formidlingen af holdninger og kundskaber til børn og voksne. Det var og er metoden og arbejdsformen der måtte ændre og tilpasse sig de skiftende forhold og forandrede sprog- og kulturmønstre i vort nære og videre omfeldt.
 |
Marie Tångeberg |
Ligesom ved de andre skoler begynder vores elever allerede at lære dansk i børnehaven. I skolen fortsætter så undervisningen på dansk og tysk. Men i mod-sætning til de andre danske skoler vil eleverne allerede fra 1. klasse høre det frisiske sprog blive brugt som medium i og udenfor undervisningen. F. eks. bliver meddelelser ved morgensangen givet både på dansk og/eller frisisk. I frikvarteret og ved andre lejligheder vil kommunikationen foregå på samme måde. Sprogenes brug er videstgående personbundne, idet de frisisktalende lærere så vidt som muligt prøver at holde sig til frisisk og de andre til dansk. Tysk er selvfølgelig med på samme praktiske og rimelige måde, som på alle andre skoler.
I 3. klasse starter så den obligatoriske frisiskundervisning med to timer om ugen. Her lærer børnene at forstå og delvis bruge det indlærte ordforråd i samtalesituationer.
Den omstændighed, at en del af vore elever stadigvæk taler frisisk derhjemme, at over halvdelen møder sproget i familien og at alle kan opleve det som et levende sprog i det nære samfund, er selvfølgelig til stor gavn for undervisningen. Risum-Lindholm er på det nordfrisiske fastland stadigvæk en sproglig højborg for vort gamle landsmål.
Fra 5. klasse og opefter bruges timerne overvejende til projektorienteret undervisning. Eleverne laver frisiske spil, comics, historier, teater o. lig. . I denne sammenhæng spiller skolens årlige julefest en central rolle. Her optræder de ’store‘ (5.- til 9. klasse) med et delvist selvskrevet frisisk teaterstykke. Stykket varer ca. 45/60 minutter og bliver ikke kun vist på skolen, men også flere gange ude i landsbyen. Til tider undervises der også på frisisk i orienteringsfagene, det afhænger af det aktuelle emne.
Afsluttende skal det bemærkes, at vi i Risum Skole allerede på et meget tidligt tidspunkt har måttet tage flersprogethedsproblematikken op til debat, da vi i modsætning til de andre danske skoler ikke kun skulle etablere et samspil mellem dansk og tysk, men også måtte og ville få vort hjemstavns gamle sprog og kultur med ind i skolehverdagen. Og dette betød, at vi i vort kulturelle/sproglige arbejde ikke kunne gå efter enten/eller metoden, men måtte væve et multikulturelt mønster efter både/og systemet, der knyttede de tre kulturer sammen på den mest positive måde.
