Næsten som en bondegård

Den dansk-frisiske børnehave og skole i Risum har både bier, høns og grøntsagshave. Børnene lærer allerede, fra de er helt små, om naturens kredsløb.

20. juni 2015

For nogle måneder siden vandt Risem Schölj Nordfrisland Amts innovationspris for klima- og miljøbeskyttelse. Skolen fik 1500 euro for et projekt om bier, som blev gennemført i en emneuge sidste sommer. Bierne har siden været en fast bestanddel af skolen, og pengene er blevet brugt på at udvikle projektet.

– Vi har købt en slynge til at lave honning, en mere stabil udstillingskasse, hvor man kan følge med i, hvad bierne laver, samt en del andet udstyr, fortæller lærer Thora Karl.

Her i foråret købte skolen så et bistade mere. Det består af cirka 40.000 bier og koster 100 euro.
– Vi har været meget heldige, for allerede få uger senere delte bierne sig, fordi der var blevet udklækket en ny dronning. For eleverne var det meget spændende at opleve. Vi sad faktisk i en meget alvorlig samtale på lærerværelset, da eleverne stormede ind for at fortælle, at de havde fundet en ny sværm. Den sad i et træ på skolens grund. Vi pakkede den ind i en kurv og transporterede den hen til den bi-kasse, vi havde lavet i emneugen sidste år. Der har sværmen hjemme nu, siger Thora Karl.

Kassen er noget helt særligt, fordi det her overlades til bierne at bygge bikagen. Mennesket griber ikke ind i processen,sådan som biavlerne for eksempel gør det med deres bier, når de fremstiller honningtavler, så de passer i honningslyngen. Det gør en naturligt vokset bikage ikke.

I børnehaven har Thora Karl netop startet et projekt med høns. De har udklækket æg, og kyllingerne er nu i børnehaven om formiddagen, mens Thora Karl tager dem med hjem om eftermiddagen.

– For børnene er det noget helt særligt. De har været med, mens vi udrugede æggene i en rugemaskine, og de var med, da kyllingerne klækkede. Vi kan tydeligt mærke, at børnehavebørnene får utrolig meget viden om dette emne, siger Thora Karl.

At man på skolen desuden har en masse højbede med krydderurter, salat og masser af grøntsager giver ifølge Thora Karl god mening.

– Det er jo det, det kommer an på i livet. At leve sammen med naturen og at forstå ens mekanismer. Selv om de bor på landet, har nogle af børnene måske aldrig fået den oplevelse at se små kyllinger blive klækket ud og vokse op. Og at de oplever det, giver dem forhåbentlig et andet syn på, hvordan vi bør behandle dyr. Pædagogisk set har det en stor værdi, for det rykker noget i børnene, siger hun.

Daniel Dürkop