Risum Skole / Risem Schölj

Dorfstraße 91, 25920 Risum-Lindholm   

 

projektdage 2000


Flensborg Avis: "Udfordringer til kroppen i Risum"

Eleverne i Risum danske Skole bevæger sig mere i disse dage end sædvanligvis. Under mottoet „Erfaringer med kroppen“ afprøver børnene sig selv inden for områder som klatring, løb, bueskydning og rulleskøjteløb.

En klatrevæg er sat op i skolegården, og trods en højde på omkring fem meter når de fleste af de ældre elever til tops – godt hjulpet på vej af opildnende tilråb fra kammeraterne.- Det er ikke så svært, som det ser ud. Og kan man ikke selv se, hvor man skal sætte fødderne, så råber de andre, hvad man skal gøre for at komme videre, siger Winni Autzen efter at hun er kommet sikkert ned igen. Er klatrevæggen en udfording, der til at klare, kan eleverne konstatere, at det er med bue og pil ikke er så let som på film. Enkelte rammer skiven, men deciderede pletskud er der meget langt imellem.

- Det er ikke buens vægt eller størrelse, der er problemet, men derimod den kraft, der skal til for at trække buestrengen tilbage, forklarer Andreas Pietsch. Han har taget et par fridage for at give børnene et indblik i bueskydningens ædle kunst. Bag bueskytterne kommer en håndfuld elever luntende. De er i gang med at gennemføre en „Iron Kid“. Her skal der først cykles, så løbes og til sidst tages armbøjninger. I virkelighedens verden indgår svømmning også som en del af en „Iron Man“, men det kan ikke lade sig gøre i Risum. Byens svømmebad er nemlig tørlagt for tiden.

Aktivitetsdagene løber over tre dage. Fredag tager skolens børn og lærere et smut til Egeskov, hvor menuen står til klatring i trætoppenen. - Eleverne skal i disse dage prøve noget, de ikke oplever til daglig, og som de måske ikke tror, de tør. Men når der sidder en stor fanskare og hepper, så ser de, at de faktisk alligevel kan, siger lærer Peter Goos. Og skulle nogle af eleverne rende ind i småskader i løbet af dagene, behøves det ikke være et stort problem. Også et førstehjælps-kursus står på programmet.

Af Søren-Peter Fiirgaard


tilbage

www.risumskole.de